'De onde mødre' af Giovanni Segantini

Giovanni Segantinis "De onde mødre": et mesterværk inden for symbolismen

Giovanni Segantinis maleri De onde mødre (italiensk: Le cattive madri, 1894-1897) fascinerer med sin intense og dystre skildring af en verden, hvor skyld, anger og natur er tragisk forbundet. Værket er inspireret af en gammel legende om kvinder, der har forsømmet eller afvist deres moderlige ansvar. Efter døden siges de at være dømt til at sone deres synder i en isnende mellemtilstand. I Segantinis tolkning er disse kvinder, kaldet "onde mødre," omsluttet af forvredne grene og træer, der holder dem fanget som i lænker. De svæver i et øde vinterlandskab, gennemsyret af en nådesløs kulde, som ikke giver dem nogen udsigt til forløsning. Segantini, som levede isoleret i de fjerne Alper, fremstiller naturen i dette værk som en moralsk dommer. I stedet for at være en beskyttende moderskikkelse fremstår naturen her som en hård og ubarmhjertig kraft, der dømmer uden nåde. Farvepaletten, domineret af kolde blå og jordagtige brune nuancer, forstærker den trykkende stemning og skaber indtrykket af, at disse kvinder er fanget i en evig, frossen ensomhed. Dette maleri er et klassisk eksempel på symbolismen, en kunstretning, der fokuserer på at skildre indre konflikter og spirituelle temaer frem for den synlige virkelighed. Segantini væver her den menneskelige psyke sammen med en natur, der rummer både skønhed og straf. De onde mødre undersøger naturens ubønhørlige magt og vægten af moralske domme, mens det rejser spørgsmål om samfundets forventninger til moderskab og selvstændighed. De onde mødre er et af Segantinis mest betydningsfulde værker og udfordrer betragteren til at konfrontere den dybe og mørke forbindelse mellem skyld, natur og søgen efter forløsning. Billedsproget er intenst og efterlader et varigt indtryk hos tilskueren.